Er du ny patient?

Vi vil gerne byde dig velkommen til tandlægerne på Farum Hovedgade 2. Vi er et team bestående af tandlæge og tandplejer, der udfører alle former for tandbehandling af højeste kvalitet. Vi lægger vægt på grundig og smertefri tandbehandling. Derfor sker undersøgelse og behandling i et roligt tempo med god dialog. Dette er med til at skabe tryghed omkring dit tandlægebesøg.

Vi vil gerne lære dig at kende

Første gang du kommer, bruger vi god tid på at lære dig og dine tænder bedst muligt at kende.

Vi lægger også vægt på, at du lærer os at kende. At vælge tandlæge er nemlig et spørgsmål om tillid og god kemi.

Hos os er du i gode hænder

Ved besøget vil der være tid til at lave et grundigt tandeftersyn og drøfte de spørgsmål, du må have. Herved bliver du velinformeret om, hvordan tingene forløber, hvordan behandlingerne foregår og hvad du kan forvente. For os er det vigtigt, at du får en kompetent og omsorgsfuld behandling. Du skal føle dig tryg og godt tilpas. Og vores indbyrdes kommunikation skal være baseret på gensidig tillid.

Vi gør det nemt for dig

Vi vil gerne give dig en god oplevelse fra dit allerførste besøg hos os. Kom derfor gerne ti minutter før den aftalte tid, så der er god tid til, at du bliver godt modtaget og registreret i vores journalsystem. Det er en fordel, hvis du medbringer gyldigt sygesikringsbevis. I forbindelse med oprettelsen vil du blive bedt om at udfylde vores helbredsskema, så medbring derfor gerne medicinkort, hvis du har sådan et. Husk at oplyse hvis du er medlem af ”sygesikringen danmark ”, for så kan indrapporteringen ske automatisk.

Du vil blive tilbudt automatisk indkald til regelmæssigt eftersyn,

Vi har mulighed for at rekvirere journal og gamle røntgenbilleder hos din tidligere tandlæge. Giv os blot besked om at du ønsker dette, så klarer vi resten.

Se i øvrigt:

Jeg har ikke været til tandlæge i lang tid >>
Gode råd til håndtering af tandlægeangst >>