Hvordan opstår tandkødsbetændelse?
Hvis tænderne ikke børstes helt rene, samler der sig skadelige bakterier på tænderne langs tandkødsranden. Disse bakteriebelægninger vil med tiden forkalke og blive til tandsten, hvis de ikke fjernes optimalt. Tandsten og bakteriebelægningerne irriterer tandkødet, som bliver rødt og hævet. Det kan være ømt og have tendens til at bløde i forbindelse med tandbørstning og ved brug af tandtråd og tandstikkere.
Behandling af tandkødsbetændelse.
Heldigvis er tandkødsbetændelse oftest let at behandle, og hvis bakteriebelægningerne og tandstenen bliver fjernet effektivt, kan tandkødet hele op igen uden nogen blivende skade. Da det ikke er muligt selv at fjerne tandsten, er det vigtig at få tænderne renset regelmæssigt hos tandlægen. Har du tendens til at danne meget tandsten, er det vigtigt at få foretaget en tandrensning oftere.
Hvordan opstår Paradentose?
Tandkødsbetændelse og paradentose er begge hyppigt forekommende sygdomme. Undersøgelser viser, at størstedelen af unge i større eller mindre omfang lider af tandkødsbetændelse.
Behandles denne betændelsestilstand ikke, udvikler den sig gradvist til paradentose. Dette sker ved at kæbeknoglen og den bindevævshinde, som tandrødderne sidder i, reagerer ved gradvist at blive opløst og trækker sig tilbage. Tandkødslommen omkring tanden vil på den måde blive dybere, så bakterier og tandsten har mulighed for at trænge endnu længere ned omkring tanden. Med tiden vil tænderne blive mere og mere løse og til sidst falde ud.
Alle kan rammes af paradentose, men især personer over 40 år er udsatte, da paradentose efter 40-års alderen er den hyppigste årsag til tandtab. Jo tidligere i livet at paradentose opstår, jo mere alvorlig og aggressiv vil den oftest være. For ca. 10 % af befolkningen kan den udvikle sig så alvorligt, at man risikerer at miste tænder.
Hvordan behandles paradentose?
Diagnosen stilles ved måling af tandkødslommernes dybde, vurdering af tandkødets niveau og udseende samt bedømmelse af radiologiske fund. Ved alle regelmæssige undersøgelser vurderer vi, hvordan dit tandkød har det og giver gode råd til, hvordan du selv kan hjælpe med til forebyggelse og behandling af paradentose.
Det vigtigste formål med behandling af paradentose er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste. Ellers kan det blive vanskeligt at bevare tænderne på langt sigt.
Behandlingen er maksimal renholdelse af tandkødslommerne. Dette gøres ved grundig daglig mundhygiejne, hyppige tandrensninger og tandrodsrensninger samt evt. antibiotisk behandling. Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt med et mindre kirurgisk indgreb for at reducere tandkødslommedybden.
Ikke-rygere klarer sig bedre efter behandling af paradentose end rygere. Eks-rygere og ikke-rygere ser ud til at vise omtrent samme behandlingseffekt. Tobaksrygning kan forværre selv svage tegn på tandkødsbetændelse og paradentose. Hvis du ryger, anbefaler vi dig derfor, at du holder op.
Vi tilbyder dig en løbende paradentosebehandling, der tilpasses til dit behov, og vi rådgiver dig samtidig om din daglige hjemmetandpleje.
Diabetes og paradentose
I forbindelse med diabetes ses en reduktion af kroppens immunforsvar. Dermed kan der lettere opstå tandkødsbetændelse og paradentose. Der ses en sammenhæng mellem, hvor velreguleret ens diabetes og blodsukker er – og omfanget af paradentose. Jo mindre velreguleret diabetes er, jo mere alvorlig vil paradentosen være, og jo dårligere vil man respondere på den udførte behandling. Dette vil resultere i, at man mister flere tænder.
Som diabetespatient er det derfor særligt vigtigt, at man opretholder et stabilt blodsukker og jævnligt går til kontrol og behandling hos tandlægen. Endvidere er det nødvendigt at opretholde en god mundhygiejne og spise en sukkerfattig kost.
