En del mennesker undlader at gå til tandlæge i årevis. Det kan der være forskellige årsager til. Ofte er det en dårlig eller ubehagelig oplevelse hos en tidligere tandlæge, som ligger til grund. Det har givet grobund for tandlægeskræk og dermed en generel mistillid til tandlæger.
Efter flere års manglende tandpleje kan det også være tankerne og frygten for, ”hvor slemt står det til?”, der bliver drivkraften til fortsat at blive væk fra tandlægen.
Vi tager det stille og roligt
Vi har forståelse for, at det er en tillidssag at gå til tandlæge – og især efter flere års fravær. Derfor prioriterer vi, at der er god tid til at svare på de spørgsmål, du måtte have, så vi kan lære dig at kende og omvendt.
Vi tager altid tingene i dit tempo og fortsætter først, når du føler dig tryg. At vælge tandlæge er ofte et spørgsmål om tillid og god kemi.
Ring og book en tid på tlf: 44 95 10 01
Læs mere på : Gode råd til håndtering af tandlægeangst >>