De fleste tænder rodbehandles, fordi bakterier trænger helt ind til tandens nerve via et dybt hul/cariesangreb i tandsubstansen. Bakterierne forårsager en betændelsesproces i tandens nerve, som med tiden gør, at tandens nerve dør.
I nogle tilfælde opdager man selv, at nerven har det dårligt, fordi man har smerter. I andre tilfælde diagnosticerer tandlægen det ud fra de kliniske fund og et røntgenbillede.
Når man rodbehandler, fjerner man den betændte nerve og desinficerer roden, hvilket kan tage flere behandlingsseancer. Grunden til at foretage denne behandling er, at betændelsen med tiden vil brede sig til knoglen rundt om tanden og i visse tilfælde lave en tandbyld eller cyste. Jo længere man går med betændelsen, jo ringere er tandens prognose.
Ved behandlingen fjerner vi det betændte væv, glatter sider og kanter af i kanalerne således, at vævet afslutningsvis erstattes med et fyldningsmateriale.
Nogle tænder har 1 kanal, mens andre har 4-5 kanaler. Nogle kanaler er fint lige – andre er krumme og irregulære. Disse kanaler kræver speciel træning af behandleren.
Efter 6-12 måneder tages et kontrolrøntgenbillede.
Afhængig af tandens diagnose og behandlingsforløbet kan den rodbehandlede tand i visse tilfælde forsynes med den endelige erstatning med det samme. Andre gange er det en fordel at observere knoglens opheling efter afsluttet behandling.
En rodbehandlet tand reagerer ikke på samme måde overfor tryk som en tand, der ikke er rodbehandlet. Det betyder, at man ubevidst kan komme til at overbelaste en rodbehandlet tand, så den flækker. Flækker tanden på langs, er der kun én udvej, og det er at trække tanden ud. Hvis tanden er meget svækket efter rodbehandlingen, anbefaler vi ofte, at den rodbehandlede tand forsynes med en krone. Så er risikoen for at tanden flækker meget lille.
