Vær tryg hos tandlæger fra Tandlægeforeningen
Det forpligter at være medlem af Tandlægeforeningen!
Tandlægeforeningen har vedtaget et etisk regelsæt, som samtlige medlemmer skal følge i deres daglige virke som tandlæge.
Som patient hos en tandlæge, der er medlem af Tandlægeforeningen, kan du derfor forvente:
- At få vejledning i, hvordan du opnår og/eller bevarer en god tandsundhed
- At blive informeret om behandlingsmuligheder, behandlingsrisici og mulige bivirkninger alt efter dit behandlingsbehov
- Kun at få anbefalet undersøgelser og behandlingsformer, som på baggrund af videnskabelig dokumentation eller erfaring anses for at være effektive og formålstjenlige
- At få oplyst pris på en forestående behandling på forlangende, indentandlægen går i gang med behandlingen
- At få behandling så hurtigt som muligt, hvis du har et akut behov herfor – eller alternativt blive henvist til et andet sted, hvor du kan få behandling
- At din sædvanlige tandlæge bliver orienteret, hvis der er udført nødbehandling
- At blive informeret om komplikationer eller uheld, hvis en behandling ikke forløber som planlagt
- At tandlægen løbende vedligeholder og fornyer sine faglige kundskaber
Endelig overholder tandlæger, der er medlemmer af Tandlægeforeningen, naturligvis den danske lovgivning på sundhedsområdet. Det indebærer bla. at:
- Tavshedspligten overholdes
- Der ikke afgives urigtige, vildledende eller mangelfulde oplysninger til offentlige myndigheder og forsikringsselskaber
- Eventuelle klager behandles efter lovgivningen
- Tandlægen kender patienternes muligheder for at få støtte fra det offentlige
(fra Tandlægeforeningens Etiske regelsæt)